Tekst til hjemmeside – skrevet af tekstforfatter

Bruger I alt for lang tid på opgaven, når I skal skrive tekst til  hjemmeside? Eller er det bare lidt svært at få ordene til at “vende rigtigt”?

Hos Nielsens Bureau får I skrevet tekst til hjemmeside af en tekstforfatter, der er vant til at få ordene til at gøre deres arbejde og påvirke den målgruppe, I vil have fat i. Jeg skriver først og fremmest for at jeres hjemmesidetekst skal sælge, men tænker også altid SEO ind – dvs. at skrive teksterne så Google kan lide dem. Og jeg er vant til at holde styr på at begge dele virker.

En tekstforfatter “udefra” giver jer samtidig en god mulighed for at få et par friske øjne på jeres markedsføring og kommunikation – herunder jeres hjemmeside. Det eneste I behøver stille til rådighed er jeres viden om jeres kunder, produkter og marked. Den viden er det til gengæld vigtigt, at I er parat til at bruge tid på at dele, hvis resultatet skal blive godt.

Oversættelse af tekst til hjemmeside

Oversættelse eller tekster på andre sprog kan jeg også tilbyde – med hjælp fra dygtige samarbejdspartnere, bl.a. et hamrende dygtigt oversættelsesbureau, der er specialiseret i forretningsmæssige tekster, og som tilbyder dansk oversættelse af alle de europæiske sprog og lidt til (altid udført af modermålsoversættere, når det gælder oversættelse af hjemmeside og andre tekster, som skal bruges til markedsføring).

Sprogpolitik for tekst til hjemmeside

Jeg hjælper også gerne med at udforme en overordnet sprogpolitik og skrivevejledning i samarbejde med jer, så der er sammenhæng i udtrykket i hele jeres markedsføring og kommunikation.

Redigering af tekst til hjemmeside

Vil I helst arbejde med teksterne selv – i alt fald et stykke af vejen – kan I nøjes med at sende dem omkring mig til redigering. Så I er sikret at den passer til både målgruppen, situationen, og mediet – og til retskrivningsreglerne.

 

Ring på tlf. 2621 8728 eller send en mail til anette@nielsensbureau.dk, hvis du vil høre mere om, hvad jeg som tekstforfatter kan hjælpe jer med, pris for tekst til hjemmeside, eller andet.