Pas på når I sender julehilsner fra jeres firma ud på e-mail! Elektronisk henvendelse til kunder og mulige kunder kræver at modtageren har sagt ja til at modtage mails (og sms’er, mms’er etc.) fra jer – og den regel indbefatter elektroniske julekort. Markedsføringsloven skelner ikke mellem “reklame” og venligt mente julehilsner, da firmajulekort også i sidste ende har til formål at markedsføre eller brande jeres firma.
Forbrug.dk skriver i dag at “et elektronisk julekort er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse et typisk eksempel på ”branding”…”.
Man må stadig gerne sende papirbreve uden at spørge om lov – så vil I være sikre på ikke at gøre noget forkert, så send et gammeldags julekort med posten. Eller – ganske simpelt og ligeså billigt som email – tag telefonen og ring!
SEO-tekstforfatter, content writer, webredaktør og indehaver af Nielsens Bureau. Har arbejdet med SEO, hjemmesidetekster og redigering af hjemmesider siden 2001.
Elsker især at skrive, holde kurser og rådgive om SEO og beslægtede emner for at hjælpe mindre virksomheder godt videre med deres online markedsføring og synlighed på Google.
Email: anette@nielsensbureau.dk
Telefon: 2621 8728
Det er jo lidt underligt, at det kan være i orden at sende et papirbrev, som kan indeholde præcis den samme mængde og type reklame, som det elektroniske kan (måske da lige pånær video- og lydklip), og så er papirbrevene oven i købet mere besværlige for kunden: de skal både åbnes og bortskaffes igen; men måske fordi de giver arbejde til posten, er de tilladte??? ,)