40 ideer til hvordan du kan opdatere hjemmesiden

Det er vigtigt at I husker at opdatere hjemmesiden løbende. Ikke bare for at der ikke står noget forkert og forældet, men også for at der sker noget nyt derinde.

Det er ikke sikkert, det betyder så meget for jeres besøgende, men det betyder rigtig meget for jeres chancer for at komme højt op på Google, at Google kan se, jeres hjemmeside er “levende” og bliver holdt ajour ofte. Meget gerne med helt nyt indhold.

Synes du, det kan være svært at finde på noget at opdatere  hjemmesiden med? Så tjek lige listen her for om der ikke er et par ideer, du kan bruge.

  1. Produktnyheder
  2. Nye leverandører
  3. Nye medarbejdere
  4. Nye samarbejdspartnere
  5. Omtale af jer eller jeres produkter i medierne med links og gerne billeder
  6. Call-to-actions på alle sider, hvis det ikke er der (f.eks. bestil nu, ring og hør mere, etc)
  7. Opdater produktbeskrivelser, hvis der er ændringer
  8. Kommentarer til sager i medierne om jeres fagområde (kunne I have løst opgaven bedre?)
  9. Nye fotos af medarbejderne
  10. Små historier fra hverdagen
  11. Videoer af hvordan man bruger eller vedligeholder jeres produkter
  12. Videoer af, hvordan det I laver, bliver til
  13. Beskrivelser af hvordan man vedligeholder jeres produkter
  14. Arrangementer I afholder
  15. Arrangementer og netværksmøder I deltager I, hvor man kan møde jer
  16. Gode råd om noget, der relaterer sig til jeres forretning
  17. Links til andres gode råd
  18. Links til medarbejdernes facebook, twitter, linkedin-profiler
  19. Knapper til “Synes godt om” eller “Del” på Facebook, G+ osv
  20. Fortæl hvilke projekter I er i gang med, og hvordan I løser opgaven
  21. Nye kunder eller opgaver, I har fået
  22. Opgaver I har løst (referencer)
  23. Udtalelser/anbefalinger fra tilfredse tidligere kunder
  24. Gå jeres samarbejdspartnere til at skrive, hvorfor de synes det er godt at samarbejde med jer
  25. Fortæl om kurser og andre arrangementer, I har deltaget i
  26. Hvornår I holder ferie
  27. Deadlines, f.eks. hvornår man skal bestille for at være sikker på at få leveret inden jul
  28. Nye billeder fra jeres firma
  29. Sager og godgørende formål, I støtter
  30. Læg små tipsheets ud som pdf (“sådan gør du xxx”) . evt. kombineret med tilmelding til nyhedsbrev
  31. Skriv en rigtig e-bog og læg ud (gratis eller for penge)
  32. Skriv om jeres leverandører, hvorfor er I glade for dem?
  33. Fortæl hvor jeres medarbejdere er taget hen, hvis de er ude at rejse/køre
  34. Opdateringer af medarbejdernes cver
  35. Opdateringer af beskrivelsen af firmaet – er den stadig helt uptodate?
  36. Læg tidligere udsendte nyhedsbreve ud
  37. Læg tidligere udsendte pressemeddelelser ud
  38. Et kort fra Google maps for et vise, hvor I bor (det er gratis)
  39. Tjek om I har skrevet medarbejderes alder og lignende som f.eks. “40 år gammel” – lav det om så det står med årstal istedet  (så bliver det ikke forældet igen)
  40. Beskriv uddybende hvad man får I jeres nyhedsbreve

Hvis du har flere gode ideer til at opdatere hjemmesiden, der ikke står på listen her, så læg dem gerne i en kommentar herunder – så kommer de på (sammen med dit navn, hvis du vil have det).

PS: Det er med vilje jeg ikke har tilføjet et punkt der hedder “Skriv blogindlæg”: selvom det er en rigtig god idé (faktisk den bedste), så kan alt hvad der kan skrives som blogindlæg jo også lægges ud som almindelige undersider, som “artikler” eller hvad I nu foretrækker at kalde det.

3 kommentarer til “40 ideer til hvordan du kan opdatere hjemmesiden”

  1. Hej Annette

    super godt indlæg , gode ideer nogle af dem ikke brugt endnu.

    jeg har først satset på onpage seo optimere siden der har jeg brugt meget dette her seo tool analyzeme.dk/gratis-webanalyse-seo-optimering

    hastighed på siden er meget vigtigt i optimering proces der har jeg prøvet rette alle fejl dette her tool siger developers.google.com/speed/pagespeed/insights

    jeg optimere meget tit på min side der arbejdes med videoer få det på siden og den pole konkurrence jeg stiller op i vil jeg efterfølgende skrive en presse meddeles ud.

    jeg skriver lange tekster på min side med h1 overskrifter h2 underoverskrifter teksten h3 h4 alle over 500 ord

    venlig hilsen

    Mikael

    • Hej Mikael,

      Super godt at du er så aktiv med at “finpudse” hjemmesiden – det er gode ting du gør.
      Og helt klart oplagt at skrive om en konkurrence du deltager i – både før og efter!

      Før kan du bede folk komme og heppe på dig (hvis der er åbent for adgang for alle) osv, eller for at krydse fingre – bagefter kan du skrive om resultatet og poste videoer. Der er tit materiale til flere indlæg/videoer osv i en enkelt begivenhed – og det er altid interessant og “delevenligt”, hvis noget er både aktuelt og noget, der kan interessere folk.
      (Hvis ikke du selv vinder konkurrencen, kan du fx skrive et blogindlæg om hvad der gjorde at vinderen vandt, var der en særlig teknik/udførelse osv.)

  2. Imponerende ide rigdom Anette. Sikke et godt initiativ!

    Et forslag til flere punkter kunne være:

    – Skriv om projekter i foreningsregi som I eller en medarbejder er involveret i, hvis virksomheden har doneret arbejdstid til det

    – Skriv om mentorarbejde eller andet frivilligt arbejde du som virksomhedsejer er involveret i

    Og så mener jeg, at man hver gang omhyggeligt – men ikke langtrukkent – skal forklare hvordan aktiviteten bidrager til at styrke virksomhedens services eller produkter til gavn for kunderne.

    Mvh
    Elisabeth Tejlmand
    http://www.nemwebmanagement.dk

Skriv en kommentar