WordPress Workroom – bliv bedre til at bruge din hjemmeside

3 timers arbejdsmøde om din hjemmeside, indhold og SEO

Trænger du til at blive bedre venner med din WordPress-hjemmeside?

Og er der ting på hjemmesiden, du har brug for hjælp til at komme videre med?

Så kan du komme med ind i mit arbejdsværelse og få vist det, der får dig videre, mens vi sidder sammen.

WordPress Workroom er for dig, der fx

  • gerne vil lære at lave dit indhold smartere, så du skal bruge mindre tid på at redigere hjemmesiden
  • gerne vil have nye funktioner på, men er i tvivl om det kan lade sig gøre – og hvordan
  • gerne vil i gang med en blog, men ikke helt ved hvordan du sætter den op
  • ikke ved, hvordan du ændrer forældede kontaktoplysninger i bunden af siden
  • ikke er kommet i gang med at bruge dit SEO-plugin, fordi du er i tvivl om, hvordan du gør det rigtigt
  • har brug for at få ændret på hjemmesidens menuer, men har glemt hvordan man gør
  • ikke kan huske, hvordan du får lagt billeder ind på den rigtige måde
  • ikke får lavet opdateringer, fordi du ikke tør pille for meget

Eller (næsten) hvad som helst andet, der gør at du kan komme videre med din hjemmeside, så den bliver som DU har brug for lige nu.

Vi laver dog IKKE (som udgangspunkt) ændringer i design eller kodning på sådan et møde.

Vi arbejder med at forbedre din eksisterende hjemmeside, så den kan arbejde for dig, er nem for de besøgende at bruge, og hjælper med at skaffe dig kunder.

Jeg kan dog sagtens hjælpe dig med at få tilføjet enkelte funktioner, som fx SEO-plugin, blog og kontaktformularer.

Vi kan også sætte billeder og anden grafik ind, hvis bare du har det klar i forvejen.

Lærer jeg så at gøre alting selv?

Det kommer helt an på, om du gerne vil – og på hvad det giver mening, at du skal lære selv at gøre.

Tag nu for eksempel et SEO-plugin; det skal

  1. installeres og aktiveres (det er nemt og hurtigt)
  2. indstilles med nogle grundlæggende oplysninger (det tager lidt tid, men skal kun gøres 1 gang)
  3. udfyldes med nogle bestemte små tekster og ord for hver eneste underside og blogindlæg på hjemmesiden, du gerne vil have fundet på Google (det tager måske et par minutter, hvis du ved hvad du skal skrive, men det skal gøres mange gange)

1 og 2 behøver du sådan set ikke at lære at gøre. Det er meget vigtigere, at du lærer 3; hvordan du løbende bruger pluginnet til at forbedre SEO på hver enkelt side. Både for at du selv kan få nye ændringer hurtigt ud, og fordi du sparer mange penge på at kunne det selv, i stedet for at købe hjælp til det hver gang.

Hvad hvis jeg ikke kan huske det hele bagefter?

Du får lov til at gøre tingene mens vi sidder sammen, så du får arbejdsgangen så meget som muligt ind under neglene.

Derudover laver jeg gerne en lille “mini-manual” til dig (for de ting, du skal arbejde med løbende), som du altid kan tage frem og kigge i.

Hvad kan vi nå på sådan et arbejdsmøde?

På tre timer kan vi fx nå noget af dette:

  • Få sat en blog op på din WordPress-hjemmeside, og komme i gang med dit første indlæg
  • Få sat et SEO-plugin op og lære at komme i gang med at bruge det rigtigt
  • Lære hvordan du kan bruge blok-editoren (Gutenberg) i WordPress til at lave indhold smartere (og hvordan du kan få endnu smartere indholdsblokke som plugins)
  • Få sat call-to-actions på dine salgssider
  • Få optimeret nogle af dine eksisterende salgstekster og blogindlæg
  • Få rettet irriterende småfejl og mangler, du ikke selv gider at sætte dig ind i
  • Få ideer til forbedringer af både SEO og brugervenlighed på hjemmesiden
  • Få hjælp til at udføre (nogle af) de forbedringer af din hjemmeside, du selv går med i tankerne
  • Få oprettet en kontaktformular, en tilmelding til nyhedsbrev, et kort fra Google Maps og andre ting, der er gode at have på en hjemmeside

Hvornår kan vi mødes?

Som udgangspunkt har jeg tider på udvalgte hverdage fra enten 10-13 eller 13-16 – men der er jo kun os to til at bestemme, så det vil ofte kunne lade sig gøre at rykke det lidt rundt.

Lige nu er der ingen ledige tider i kalenderen – men send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk, hvis vi skal finde en tid til dig.

Klik her for at se ledige tider i kalenderen (pop-up-vindue)

Hvor skal vi være?

Som udgangspunkt mødes vi og arbejder på mit kontor i Odder (Kontorhuset Randers, Rådhusgade 100, 8300 Odder).

Fordelen ved det er, at jeg har et mødelokale med en skærm vi kan sætte en computer til, så vi begge sidder og ser det samme, samtidig med at vi sidder ved hver vores computer.

Vi kan også mødes ude hos dig – så skal du bare betale for kørsel oven i (hvis du er mere end 20 km fra Odder).

I nogle tilfælde kan vi også klare det online, eller mødes et andet sted.

Skal jeg have noget med?

Ja – du skal medbringe:

  • din egen computer, så du kan arbejde som du er vant til
  • brugernavn og adgangskode til din WordPress-hjemmeside (test lige hjemmefra, at det virker)
  • eventuel frokost, hvis du kommer ned til mig – du er meget velkommen til at tage din frokost med, hvis du vil spise sammen med mig og snakke lidt mere efter mødet

Der er kaffe, te, vand, frugt og den slags i arbejdsværelset.

Du skal selvfølgelig også have en idé om på forhånd, hvilke ting på hjemmesiden, du helst vil bruge tid på – det må du også rigtig gerne skrive til mig i forvejen, så jeg er forberedt på, hvad vi skal snakke om.

Hvad koster det?

3 timers arbejdsmøde i WordPress Workroom koster 2300,- plus moms.

Ud over de tre timer, vi er sammen, bruger jeg – inden vi mødes – lidt tid på at forberede mig og kigge på din hjemmeside. (Uden ekstra beregning selvfølgelig).

Så du må meget gerne skrive lidt til mig på forhånd om, hvad du vil bruge tiden på, når du bestiller mødet 😊

Hvordan får jeg en tid?

Lige nu er der ingen ledige tider i kalenderen – men send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk, hvis vi skal finde en tid til dig.

Du bestiller og betaler ved at klikke på den dato, der passer dig bedst, i kalenderen lige her (du skal vælge mellem WordPress Workroom og Business Blog Boost på første billede, men tiderne er de samme) 👇

Hvis du har brug for at vide mere om WordPress Workroom arbejdsmødet inden du bestiller, så ring på tlf 26218728 eller skriv til mig på anette@nielsensbureau.dk