Freelance web manager / webredaktør til (især) SEO og indhold

Har I ikke tid nok til selv at sidde med fingrene på tasterne og musen for at holde jeres hjemmeside opdateret og søgemaskineoptimeret?

Eller mangler I én til at holde overblik over et hjemmesideprojekt (eller et SEO-projekt) og sikre, at alt bliver som det skal, og jeres strategi bliver fulgt hele vejen igennem?

I kan leje mig som freelance webredaktør eller web manager – på timebasis eller som mere fast aftale – hvis I mangler ideer, tid eller overskud til løbende at vedligeholde og forbedre jeres hjemmeside.

Som webredaktør arbejder jeg primært med indhold, SEO og brugervenlighed, og kan jeg hjælpe jer med:

  • en SEO-strategi, som gør jer synlige på Google på de rigtige emner
  • nye ideer til indholdet på jeres hjemmeside
  • at skrive blogindlæg og andre hjemmesidetekster, der kan forbedre både jeres synlighed på Google og jeres online kundeservice
  • at lægge nye sider og blogindlæg på, og sørge for de er optimeret, så de kan blive fundet på Google
  • at skrive de gode historier eller spændende tilbud, så de fænger
  • at forbedre eksisterende tekster, så de sælger bedre
  • at lave SEO på hjemmesiden, så den bedre kan findes i Google og andre søgemaskiner
  • alle de andre småting, som at lægge billeder og video på, lave links hvor de mangler,  eller hvad der nu måtte være

Jeg arbejder gerne med redigering af alle former for hjemmeside, uanset hvilket system (CMS) I bruger. Jeg er dog absolut mest hjemmevant i WordPress, og kan her også hjælpe med mindre tekniske ting og layout-mæssige opgaver.

Opgaverne kan normalt fint løses over web, mail og telefon, men jeg har ofte også mulighed for at komme ud til jer og sidde nogle timer ad gangen, hvis I bor i Århus, Odder eller nærmeste omegn.

Send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk, hvis du har brug for hjælp fra en webredaktør/web manager til fx at:

  • styre hjemmesidens indhold i den strategisk rigtige retning
  • vedligeholde og opdatere indhold
  • udvide hjemmesiden med nye sektioner, sider, artikler, blogindlæg eller andet
  • styrke jeres SEO

Skriv gerne link til din hjemmeside og dit telefonnummer i mailen. Så kontakter jeg dig og vi får en snak om, hvordan vi eventuelt kan samarbejde.

Web manager, webredaktør eller webmaster??

En webmaster er normalt én, der mest tager sig af tekniske ting omkring hjemmesiden – en webredaktør arbejder mere med at producere og forbedre indhold på en hjemmeside.

En web manager er én der har det overordnede ansvar for og overblik over en eller flere hjemmesider, og hvordan de(n) løbende skal udvikles for at opfylde jeres behov for markedsføring.

Jeg kalder mig allerhelst SEO-webredaktør, da jeg som udgangspunkt arbejder hen imod at jeres indhold bliver så let tilgængeligt og synligt som muligt på Google og andre søgemaskiner.

Det er primært som (SEO-) webredaktør og som web manager, jeg kan hyres – og ikke som teknisk webmaster.

Jeg har dog lavet mange WordPress-hjemmesider gennem årene, så jeg hjælper som oftest gerne med ting der tangerer det tekniske, som f.eks. installering af nye funktioner på en eksisterende WordPress-hjemmeside, og lettere teknisk vedligehold.

Men kun hvis

  1. jeg kender hjemmesiden “indefra” i forvejen, eller
  2. eksisterende temaer, plugins og WordPress er opdateret til nyeste version på forhånd, og der er (eller bliver) taget backup af både database og filer

Hvis der ikke er taget backup og opdateret, kan I eventuelt få min hjælp til det mod betaling – afhængigt af hvordan jeres hjemmeside er skruet sammen.

Send mig en mail med link til jeres hjemmeside + lidt om hvad I har brug for at få lavet om til anette@nielsensbureau.dk – så vender jeg tilbage med et bud på, om jeg kan hjælpe jer.