SEO – Optimering til søgemaskiner

'SEO - søgemaskineoptimering til GoogleSEO som hjælper dig til at blive fundet på Google af dem, du kan hjælpe – dine kommende kunder, klienter osv – er først og fremmest noget, der skal laves på din egen hjemmeside.

Linkbuilding, deling på sociale medier osv. kommer til senere – når selve hjemmesiden er godt optimeret til søgemaskinerne.

SEO handler om både teknik og indhold; begge dele skal være i orden.

SEO – optimering af din hjemmeside i 7 trin

Klik på linksene for at se, hvordan du kan få hjælp til hver enkelt trin

1: Foranalyse (hvis du allerede har en hjemmeside) Vurdering af din hjemmesides teknik, indhold og brug af søgeord – og hvad du har behov for at få lavet SEO-tilstandsrapport (eller blot teknisk analyse)
2: Teknisk SEO Din hjemmeside må ikke have alvorlige tekniske fejl – så nytter SEO-arbejdet med indholdet for lidt Teknisk SEO
3: Søgeordsanalyse Undersøgelse af hvor mange der søger på de ord, der er relevante for dig og dine kunder Hjælp til søgeordsanalyse
4: Søgeordsstrategi og planlægning af indhold Plan for, hvordan du skal bruge dine søgeord og emner på din hjemmeside, og hvordan indholdet skal struktureres Planlægning af indhold og struktur
5: Produktion af indhold (især tekster) Skrivning af tekster, produktion af billeder og video, og skrivning af mikrotekster til SEO (fx sidetitel og METAbeskrivelse) SEO-tekst skrevet af tekstforfatter

Blogindlæg skrevet af tekstforfatter

Unikke produkttekster og kategoritekster til webshop

6: Udgivelse på hjemmesiden Indlægning på hjemmesiden, inkl. de særlige SEO-mikrotekster og evt. koder til såkaldt strukturerede data (fra schema.org) SEO-webredaktør

Særlige SEO-tekster og koder

7: Opfølgning/SEO-effektmåling Installering af Google Search Console, Analytics m.m., så vi kan tjekke om din SEO virker som den skal Værktøjer til måling af SEO

Kan jeg få lavet SEO til en hjemmeside, der endnu ikke er i luften?

Ja, det kan du sagtens – det er en stor fordel at hjemmesiden fra starten er søgemaskineoptimeret. Det er også en stor hjælp i arbejdet med hjemmesiden, hvis søgeord og SEO er planlagt ind i teksterne og indholdet helt fra begyndelsen.

Du kan dog ikke få lavet en tilstandsrapport på en hjemmeside, der ikke er i luften – ligesom vi ikke kan følge op på din SEO, før hjemmesiden har ligget ude på nettet et stykke tid.

Hvad koster det at få lavet SEO hos dig?

Jeg har ikke faste priser på hele SEO-projekter, da det afhænger meget af din hjemmesides omfang, og om du allerede er godt i gang med SEO. Men du får naturligvis et tilbud og overslag på tidsforbrug, før vi går i gang.

Vil du gerne i gang for færre penge, er det fuldt ud muligt at lave et SEO-projekt, der kun drejer sig om en afgrænset del af din hjemmeside, og få det til at virke først.

Har du ikke behov for et egentlig SEO-projekt, men bare aflastning i dit løbende arbejde med hjemmesiden, kan jeg hyres som både freelance SEO-tekstforfatter og freelance SEO-webredaktør på timebasis eller (ved større behov) efter individuel aftale.

Skriv til anette@nielsensbureau.dk eller ring på telefon 2621 8728 for at få en vurdering af dit behov for hjælp til SEO og et – helt uforpligtende – overslag.

 

Hvordan er proceduren?

Når du kontakter mig for at få et tilbud, tager jeg allerførst et godt kik på din hjemmeside, og vurderer bl.a. hvor mange enkeltsider der skal laves SEO på, hvor meget der skal laves på hver. Jeg vurderer også om det overhovedet er realistisk at du får værdi nok ved at satse på SEO. Derefter får du et skriftligt overslag, som vi eventuelt justerer i fællesskab.

Når vi har indgået en aftale, gør jeg altid tre indledende ting:

  1. Tager en snak med dig om, hvad der er vigtigt for dig at sælge, til hvilken målgruppe (i telefon, Skype eller ved fysisk møde)
  2. Laver en teknisk test af din hjemmeside, for at vi kan være sikre på, der ikke er nogen alvorlige, tekniske fejl, der forhindrer hjemmesiden i at blive set rigtigt af Google. HVIS der er alvorlige fejl, skal de sikkert rettes af en udvikler, men vi kan godt arbejde med indholdet sideløbende.
  3. Skaber mig et mere grundigt overblik over de enkelte sider, der skal laves SEO på, og om der er nogle andre forbedringer af hjemmesiden i forhold til SEO eller salg.

Alle projekter starter ud med en rigtig søgeordsanalyse, så vi er sikre på at få optimeret hjemmesiden til de søgeord og emner, som folk faktisk søger på nettet på.

Derefter skriver jeg SEO-teksterne (eller retter dine egne tekster til, så de bliver SEO-venlige), samt skriver forskellige små specielle tekster, der er vigtige for Google.

Når jeg har et færdigt udkast klar, sender jeg det til dig, så du kan godkende det, eller komme med rettelser. Hvis alt er OK, aftaler vi hvornår det skal lægges på hjemmesiden, og hvem der skal gøre det.

Ved større projekter, eller hvis du har travlt med at komme i gang fx pga. en planlagt kampagne, kan vi aftale at jeg gør nogle bestemte sider færdige først og sender dig til godkendelse. Så skal du ikke vente på, at det hele ligger klar.

 

Kan det ikke bedre betale sig at lave det selv?

Måske. Men du skal vide, at det ikke bare lige er gjort med at sætte nogle få, bestemte koder ind på din hjemmeside og så kører det. Hvis SEO skal virke, skal der både laves et ret stort stykke arbejde i første omgang, og det skal vedligeholdes.

Det arbejde skal jo laves, hvad enten du gør det selv, eller vil hyre en til det. Hvis du gør det selv, sparer du penge, men bruger tid – hvis du hyrer en som mig til at lave SEO for dig, bruger du penge, men sparer måske både tid på at sætte dig ind i noget nyt og på at lave selve arbejdet.

Om det kan betale sig at betale sig fra SEO, kommer an på forskellige ting. Jeg vil mene det normalt kan betale sig hvis du kan sige ja til en eller flere af følgende:

  • du aldrig har lavet SEO før, og ikke kan sætte god tid af til at lære det
  • du gerne vil satse på SEO i din online markedsføring – men ikke så meget, at du kan bruge tid på at arbejde med det mindst et par timer om ugen løbende (og mere når et projekt starter ud)

Husk, at hvis du går i gang med at lære at lave SEO, vil arbejdet tage længere tid for dig end for en, der arbejder med SEO dagligt.

Ved du stadig ikke om du selv vil lave SEO?

Hvis du ikke er sikker på, om du har brug for at samarbejde med en SEO-tekstforfatter om dit indhold, kan du starte med at bestille en SEO-tilstandsrapport (til 1900,- plus moms), som består af en teknisk analyse plus analyse af dit indhold, din brug af søgeord, og udførlige anvisninger på hvad du skal gøre på hjemmesiden for at gøre den mere synlig (og hvordan), og en prioriteret liste over hvad der skal gøres.