E-bog: SEO for absolut begyndere

Oprindelig udkom e-bogen “SEO for absolut begyndere” i november 2012, og siden i en revideret udgave fra marts 2015. En kortfattet og pædagogisk bog om alt det, man har brug for at vide, når man starter med at lave SEO. Uden for mange forvirrende detaljer.

I 2023 er der dog efterhånden for meget, der ikke er up to date længere. Jeg arbejder på at opdatere og udgive bogens indhold ud i et andet format. Det er ikke helt afgjort hvilket.

Bogen blev taget rigtig godt imod dengang – læserne har bl.a. skrevet:

“En nem og grundig guide til at komme i gang med SEO skrevet af min gode kollega Anette Nielsen. Selv for en – på området – halvgammel rotte som mig, var der nyt at hente. Go giver når det er bedst.”

“1000 tak for din SEO e-bog – den er dejlig enkel og overskuelig! OG nogle grin gav den også :-)”

“Super E bog du har skrevet om SEO for begyndere. Den har jeg megen glæde af. Sidder lige og skriver tekster til min nye hjemmeside :-)”

E-bogen SEO for absolut begyndere om optimering til søgemaskiner

“Den er super professionel og appetitlig”


Bogens indhold

  • Hvad er søgemaskineoptimering (SEO)?
  • På Google på 3 måder
  • Hvad koster SEO?
  • SEO handler om ord
  • Glem alt om særlige søgemaskine-koder
  • Sådan finder Google din hjemmeside
  • Robotterne ser én side ad gangen
  • Robotterne kan ikke se billeder og film
  • Robotterne bruger links til at finde vej
  • Skaf links til din side
  • Pas på hvis du flytter din hjemmeside
  • Tekniske krav til din hjemmeside
  • Din hjemmeside skal være mobilvenlig
  • De vigtigste principper for SEO
  • Du skal ikke gøre det hele på én gang
  • Lav udelukkende gode sider
  • Dit indhold må ikke findes andre steder
  • Hold dit indhold opdateret
  • Brug sociale medier
  • Find de søgeord, der virker bedst
  • Et “søgeord” kan bestå af flere ord
  • Lav en plan med dine søgeord
  • Sådan laver du gode landingssider
  • Skriv blogindlæg om det der mangler
  • Bind siderne sammen med masser af links
  • Sådan bruger du søgeord på landingssiderne
  • En sides SEO-anatomi
  • Brug søgeord i overskrifter og tekster
  • Søgeord i sidetitlen
  • Søgeord i links i menu og tekst
  • Søgeord i sidens URL
  • Søgeord i sidebeskrivelsen
  • Søgeord i filnavne og ALT-tekster
  • Brug ikke meta-keywords
  • Hold øje med om din SEO virker

Hvad er SEO – søgemaskineoptimering?

(uddrag fra e-bogen “SEO for absolut begyndere”)

adwords detektiv arbejde 200x150 1

Søgemaskineoptimering er alt det man kan gøre ved en hjemmeside, for at få den højere op i Googles søgeresultater.

Der er mange ting man kan gøre, og SEO er en meget blandet disciplin. SEO kan omfatte alt fra tekniske programmeringsting til arbejde med hjemmesidens tekster til at arbejde med såkaldt linkbuilding, altså at skaffe sig links til hjemmesiden fra andre hjemmesider.

Denne bog handler mest om alt det, du kan gøre selv: tekstarbejde, arbejde med at finde gode søgeord, strukturering af hjemmesidens indhold, og indhentning af links fra andre sider.

Der vil også komme lidt mere tekniske informationer. Hvis du ikke har en hjemmeside endnu eller skal have lavet om, kan du få nytte af dem til at sikre dig at den hjemmeside-teknik, du vælger, lever op til at være “søgemaskine-venlig”.


Hvad koster SEO?

SEO koster ikke penge

(uddrag fra e-bogen “SEO for absolut begyndere”)

SEO koster ikke penge – i den forstand at du ikke skal betale noget til Google for at komme opad i søgeresultaterne. Det vil sige: Google kræver ingen penge af dig for at lægge din hjemmeside højt i søgeresultaterne (i modsætning til hvis man køber Adwords-annoncerne).

Men SEO koster alligevel noget, hvad enten du laver det selv eller uddelegerer det. Hvis du vil have fagfolk til at lave din SEO, koster det dig penge – hvis du laver den selv, koster det dig til gengæld tid.

Hvad der er mest fornuftigt at bruge – penge til fagfolk eller tid, sved og måske tårer, afhænger meget af din situation. Jeg synes dog, at alle hjemmeside-ejere bør sætte sig ind i SEO i en eller anden grad.

Selv hvis du vil betale andre for at lave SEO for dig, har du brug for at kunne vurdere de tilbud, du får. Der er rigtig mange udbydere på markedet, og de går lige fra erfarne bureauer der har lavet SEO i 10-15 år, til knægte der kun lige ved nok til at synes, de kan være bekendt at tage lidt penge for det.



Billeder fra bogen

I tvivl om hvor god DIN hjemmeside er til SEO?

Så er det måske lige noget for dig med en skræddersyet SEO-tilstandsrapport.

Rapporten giver dig konkrete anvisninger og nye ideer til at forbedre din hjemmesides SEO – med en prioriteret to-do-liste, der er lige til at gå i gang med 👇

faa ideer til content blogindlaeg