Sådan skriver du selv bedre tekster

Vil du skrive tekster til markedsføring (eller andre ting) selv, bør du tage tingene i den “professionelle” rækkefølge. Det er sikkert ikke den måde du har lært at skrive på i skolen – men det virker!
Glem alt om at starte med begyndelsen og ende med slutningen. Det er vigtigere at komme i gang med at få skrevet, end at få det til at stå i den rigtige rækkefølge fra starten.

1) Start med at gøre dig klart: HVAD vil du fortælle med din tekst, HVEM skal have det at vide, og HVORFOR skal de vide det.
Dine svar til dette – i helt kan passende være det første, du skriver. Skriv det med dine egne ord, helt nede på jorden – du kan altid smukkesere senere.

2) Derefter skriver du videre, så du får alt det du gerne vil fortælle med. Stadig med dine egne ord. Lad være med at tage hele formuleringer fra andre, selvom du har tænkt dig at skrive dem om – du får svært ved at slippe ud af dem senere, og risikerer at komme til at plagiere dine inspirationskilder. (Man må gerne blive inspireret af andre, men man må ikke kopiere).
Det behøver ikke være pænt, det behøver ikke være velordnet, og det behøver bestemt ikke være korrekt – du starter nemlig med at lave en slags arbejdsskitse, som du derefter vender tilbage til flere gange for at rette til, slette, bytte om på afsnit, omformulere, osv osv. Når du har nok, ordner du det i en fornuftig rækkefølge.

3) Når du begynder at synes der er det der skal være, og det står i den rigtige orden, skal du begynde at stramme op. Gentagelser og andet unødvendigt skal fjernes fra teksten. Overflødige småord som “nok”, “jo”, “naturligvis” og lignende skal væk.
Hvis du synes det er svært, så print teksten ud og streg det overflødige over ord for ord. Leg at du sparer 500 kr, hver gang du sletter et ord.

4) Stavning, tegnsætning og korrekt grammatik ordner du til allersidst. Det er nemlig ikke det at skrive korrekt, der er det svære – det sværeste er at få sagt det rigtige på den rigtige måde, så det fænger hos de rigtige mennesker – målgruppen.
Er det ikke din stærke side, kan du sikkert få en anden til at hjælpe dig med korrektur.

5) Lad under alle omstændigheder en anden læse din tekst igennem og foreslå rettelser – man bliver “hjemmeblind”, når man har skrevet på den samme tekst et stykke tid, og er blevet helt fordybet i tekstens emne. Andre mennesker kan også bedre fange dine slå- og stavefejl og andre uvaner. Og husk nu: stavekontrollen i Word kan ikke læse ordentlig korrektur for dig!

Det lyder måske tidskrævende – og det er det sådan set også. Men på denne måde går du sandsynligvis ikke i stå undervejs. Derfor tager det alt i alt normalt ikke længere tid på denne måde, end hvis du hele tiden lod dig bremse af hvordan den næste sætning skal formuleres, eller af hvordan man staver til “presenning” eller “onomatopoietikon”.
Eller af angsten for det store, tomme, spøgelsesagtigt hvide worddokument…

Bedre hjemmesidetekster: Lav retningslinjer!

Det er oplagt at bede de personer i firmaet, der ved mest om de enkelte produkter eller varer, at beskrive dem til hjemmesiden. Det er da også helt fint – I må bare ikke tage for givet, at der kommer gode hjemmesidetekster ud af den fremgangsmåde!

Dels er nogle af eksperterne måske ikke helt fortrolige med at skrive den slags tekster – dels er folk MEGET forskellige i deres skrivestil, måden de sætter teksten op på, osv. Hvis I bare beder otte personer fra otte forskellige afdelinger om at skrive om deres afdelinger, produkter osv, kommer der sandsynligvis otte temmelig uensartede tekster ud af det. Og så står I med otte tekster, der vil få jeres hjemmeside til at virke rodet, hvis I bare lægger dem direkte på nettet.

En måde at imødegå dette på er at sørge for at have lagt nogle retningslinjer for teksterne, før I beder folk om at skrive dem. Ikke så meget for udseendet, men for selve indholdet af teksten, for den rækkefølge det skal stå i, og for sproget. 

Et eksempel kan være, at man beder alle dem der skal skrive om at begynde med at beskrive hvad produktet gør for kunderne (produktfordele), dernæst hvordan kunderne får fat i produktet, til sidst hvilken service I tilbyder og hvordan de kontakter jer.

Der kan også være sproglige valg, der skal tages, så sproget bliver ensartet på hele hjemmesiden. Den man hyppigst støder ind i er nok valget mellem at tiltale folk med “du” eller “De”.

Skriv de relevante retningslinjer ned, og sørg for at alle, der skal skrive, får dem og forstår dem. Sørg også for at de forstår, hvorfor de skal rette sig efter dem – og at de ved hvem der er tovholder eller projektleder på projektet. Så er I kommet et godt stykke vej mod selv at skrive bedre tekster.

Nej, I må IKKE sende uopfordrede e-mails!

(opdateret 22.1.2020)

De fleste ved vist godt at det er forbudt for virksomheder at henvende sig uopfordret pr. email til private forbrugere for at sælge noget.

Men ved du også, at det er nøjagtig lige så forbudt at henvende sig til andre virksomheder pr. email, hvis man ikke først har fået deres tilladelse til at sende salgsmateriale? Til forskel fra hvis man ringer rundt eller sender gammeldags papirbreve.

Uopfordrede nyhedsbreve er også spam

Hvis du vil sende e-mails med henblik på at sælge noget, skal du have fået lov af modtageren først – og det skal være et skriftligt tilsagn, for du skal kunne bevise, at du har fået lov. Ellers er det, du sender, at regne for spam. Og det gælder også nyhedsbreve!

Forbrugerombudsmanden har de seneste mange år haft et skarpt øje på området: et firma blev fx. allerede i idømt en bøde på 20.000 kr. for at sende uopfordrede e-mails om deres ydelser ud til både eksisterende og potentielle kunder.

Årsagen til bøden er ifølge Forbrugerombudsmandens hjemmeside at: “virksomheden kunne ikke bevise, at ca. 375 af de potentielle kunder forinden havde givet samtykke til at modtage reklamemateriale på e-mails.”

Hvis man skal forstå det bogstaveligt, betyder det altså at du skal kunne fremlægge beviser for at folk har sagt ja til at få e-mails fra din virksomhed. Og loven skelner normalt IKKE mellem egentlige “salgsbreve” pr. e-mail og nyhedsbreve fra virksomheden: man går ud fra, at et firma i bund og grund udsender nyhedsbreve fordi de gerne vil sælge noget mere.

Invitationer til messe og julearrangement var spam

Et firma fik i 2007 en bøde på 25.000 kr. for at have sendt e-mails rundt med invitationer til en messe. Det var gratis at komme med til messen – men firmaet blev alligevel dømt for at have udsendt spam, fordi formålet med selve messen var at sælge noget. Du kan også læse mere om sagen om messe-invitationerne hos Forbrugerombudsmanden.

En anden fik i 2009 en bøde på 50.000 kr. for at have sendt invitationer til et julearrangement ud pr. mail uden at have sikret sig folks samtykke først.

Så pas på! Lad være med at sende salgs- eller markedsføringsmateriale ud på e-mail, med mindre du udtrykkeligt har fået lov. Kravene til samtykke og dokumentaion er kun blevet højere siden 2008.

Sørg for at folk skal give deres samtykke til at få jeres nyhedsbreve på en måde, der bliver registreret. For eksempel ved bruge et system til nyhedsbreve, der gør det automatisk.

(PS: Der findes flere forskellige systemer, der virker godt. Selv bruger jeg Mailchimp – vil du gerne have noget på dansk, findes der f.eks. Ubivox)

OBS: Dette indlæg har efterhånden nogle år på bagen, men det er stadig gyldigt og yderst relevant. Hvis noget har ændret sig siden 2011 er det at der er kommet mange flere sager, højere bøder og med GDPR også skrappere krav til at man kan dokumentere, at man faktisk har fået samtykke til at kontakte folk.

Læs evt. mere om spam hos Forbrugerombudsmanden: Ofte stillede spørgsmål om spam

PR vs. annoncer: hvad er bedst?

Mange bruger begreberne PR og reklame i flæng. Men der er stor forskel på de to ting. Der er forskel på pris, på måden I får eller køber det på, og der er forskel på, hvor godt udbyttet er. Dette indlæg er af ældre dato og handler derfor om PR og annoncering i gammeldags offline aviser – men principperne gælder stadig. Og ligner i øvrigt til forveksling forskellen på SEO og betalte Google Ads.

Læs mere