Tekst til hjemmeside – skrevet af tekstforfatter

Bruger du for lang tid på opgaven, når du skal skrive tekst til hjemmeside? Og kæmper du med at få ordene til at “vende rigtigt”?

Hjemmesidetekst er en af mine absolutte yndlingsopgaver, og jeg har siden 2002 skrevet tekster til hjemmesider om bl.a. konsulentydelser, stole, ferieboliger, smedearbejde, diverse former for terapi, brandbeskyttelse, og 1000 andre emneområder.

Processen med at få skrevet tekst til hjemmesider er den samme, uanset hvad:

  1. Jeg researcher ved først at sørge for at lære din virksomhed, jeres ydelser og jeres målgruppe at kende.

    Det vil som regel være nok at vi tager en snak på ca. en halv time i telefonen, og at du er til rådighed for at jeg kan stille dig opklaringsspørgsmål senere.

    Det er vigtigt, at du er parat til at bruge tid på at dele din viden og erfaring med mig, hvis resultatet skal blive godt.

    Hvis SEO er en del af opgaven, laver jeg også en søgeordsanalyse for at se, hvilke ord der vil give jer bedst synlighed på Google.

  2. Jeg skriver et udkast til teksterne – først og fremmest med henblik på at jeres tekst på hjemmesiden skal sælge (eller skaffe medlemmer, eller hvad dit mål med siden nu er), dernæst for at hjemmesiden skal kunne findes på Google på de ord, jeres målgruppe bruger, når de søger efter.

    Hvis SEO (søgemaskineoptimering) er en del af opgaven, skriver jeg naturligvis også nye META-beskrivelser og sidetitler.

  3. Du kommer med dit input til udkastet, og jeg skriver færdig og finpudser de nye tekster til jeres hjemmeside.
  4. Jeg lægger gerne de nye tekster samt SEO ind på jeres hjemmeside, hvis du gerne vil slippe for det.

Du behøver ikke bestille nye tekster til hele hjemmesiden på en gang – jeg kan også hjælpe, hvis du blot sidder med 2-3 nye ydelser, der mangler gode beskrivelser på hjemmesiden.

Ud over bedre hjemmesidetekster og mere synlighed på Google, vil jeg ofte kunne give jer værdifuldt input om jeres hjemmeside generelt, da jeg kommer til opgaven med ekspertviden og erfaring, men uden den “hjemmeblindhed” man kan få over for sin egen hjemmeside.

Tekst til hjemmesider vil jeg normalt fakturere via et klippekort, som du kan bruge et helt år frem i tiden.

Ring på tlf. 2621 8728 eller send en mail til anette@nielsensbureau.dk, hvis du vil høre mere om, hvad jeg som tekstforfatter kan hjælpe jer med, og for at få en pejling om hvad det vil koste dig at få skrevet tekst til hjemmeside hos mig.