SEO-workshop: Skriv dig synlig med firmablog

Vil du gerne findes højere oppe på Google? Have nemmere ved at finde på noget at dele med dine følgere på LinkedIn eller Facebook? Blive mere kendt for det, du er god til?

Så skal du kraftigt overveje at skrive blogindlæg på din firmahjemmeside.

En hjemmeside der kun indeholder salgstekster og produktbeskrivelser kan være rigtig svær at få til tops i Google med ”klassisk” SEO-arbejde.

Med en blog får du nemmere flere ”point” hos Google og tiltrækker samtidig lige netop de mennesker, der har brug for din hjælp.  

Ideen er at du skriver om udvalgte, afgrænsede emner inden for dit område, som folk søger efter svar på på Google. Det får folk til at klikke sig ind på hjemmesiden, få lyst til at lære dig og dit firma bedre at kende, og i sidste ende handle med dig.

På workshoppen Skriv dig synlig med firmablog lærer du trin for trin at udvælge emner, at skrive og at udgive blogindlæg, der virker som SEO og gavner din synlighed på søgemaskinerne.

Du får en systematisk metode, som du kan bruge igen og igen og igen, så du ved helt præcis hvordan du

  • finder de rigtige emner at skrive blogindlæg om
  • får skrevet et godt blogindlæg (uden at bruge hele dagen på det)
  • sætter dit blogindlæg op på den måde, Google foretrækker

Workshoppen er især for dig, der har lidt svært ved at komme i gang, og ikke altid ved, hvad du skal skrive om.

Alle kan skrive blogindlæg, og du har altid noget at skrive om – du skal bare vide hvordan du finder det.

SEO-workshop i Odder - lær at planlægge, skrive og udgive blogindlæg som virker som seo-tekster
På SEO-workshoppen Skriv dig synlig med firmablog lærer du både at få de rigtige ideer til SEO-blogindlæg, skrive dem og få dem lagt korrekt på hjemmesiden

Sådan foregår workshoppen

Workshoppen veksler mellem korte oplæg og instruktioner fra mig, idégenerering og sparring med de andre deltagere, og tid til at sidde og arbejde med dine (måske første?) blogindlæg.

Prisen for workshoppen inkluderer en halv times efterfølgende rådgivning, som du kan bruge når du er kommet i gang med at skrive blogindlæg og bliver i tvivl om noget, eller får brug for feedback på det, du har lavet.

Du skal bare bruge den halve time inden for 2 måneder efter at workshoppen er afholdt.

Jeg lærer dig:

 

  • Hvordan du bruger din firmablog (eller en artikelsektion på din hjemmeside) strategisk til både SEO, til at gøre kommende kunder interesserede i og trygge ved dig, og til at hjælpe dine nuværende kunder.
  • Hvordan du finder på (masser af) ting at skrive om, som vil interessere dine (kommende) kunder. Du starter med, i samarbejde med mig og de andre deltagere, at opbygge dit eget idékartotek med masser emner og overskrifter til artikler på selve dagen, så du får en god portion ideer at starte på.
  • Hvordan du griber selve skrivningen af blogindlæg eller artikler an – hvad enten du er vant til at skrive eller ej. ALLE kan lære at skrive gode blogindlæg. Du skriver et blogindlæg på workshoppen, og får hjælp til det og feedback af underviser og de andre deltagere.
  • Hvordan du lægger blogindlægget ind på hjemmesiden, og sørger for at alle de små SEO-ting er i orden. Vi tager udgangspunkt i WordPress, men hvis du har et andet hjemmesidesystem, kan du sagtens være med – bare du selv kender systemet.
  • Lidt om, hvordan du kan gøre opmærksom på dine blogindlæg på fx Facebook (dog ikke hands-on, med mindre vi har ekstra tid).

Kan jeg bruge denne workshop om at skrive mig synlig, selv om jeg ikke har en blog (endnu)?

Ja, det kan du sagtens – for det første behøver du slet ikke have en egentlig blog, du kan bare lave en artikelsektion på din normale hjemmeside, og lægge dine SEO-artikler ud som almindelige undersider.

For det andet kan du sagtens skrive blogindlæggene på forhånd i Word eller anden tekstbehandling, og så vente med at lægge dem ud på din blog til den er klar.

Hvis du gerne vil prøve hands-on at lægge et blogindlæg ind i WordPress, mens jeg er til stede og kan hjælpe dig, kan du få lov at gøre det på mit hemmelige demo-site (men skriv det lige til mig i forvejen, så jeg kan gøre det klar).

Hvis du ved at du vil starte en blog, og allerede har den hjemmeside i WordPress, bloggen skal være en del af, kan jeg sandsynligvis godt gøre din hjemmeside klar til at du kan lægge blogindlæg på den, inden vi mødes på kurset. Husk i så fald at skrive det til mig i god tid, og gerne ved tilmelding. Du kan også få din egen udvikler til det – det tager normalt ikke ret lang tid at sætte op.

Kan jeg bruge denne workshop, hvis jeg ikke bruger WordPress til min hjemmeside?

Ja, det kan du fint – alt om at finde ideer til emner og at skrive blogindlæggene er 100% uafhængig af, hvilken platform du har din hjemmeside på.

Delen om hvordan du lægger blogindlægget ind og konkret laver SEO på det tager udgangspunkt i WordPress, men har du et andet system, skal du bare skrive det til mig på forhånd – så kan jeg forberede mig på det, der eventuelt er anderledes ved dit system.

Sørg for at du har styr på adgang (brugernavn og password) til din hjemmeside, når du kommer på workshoppen, så vi ikke skal bruge tid på at få dig logget på 🙂

Hvad koster en plads på denne SEO-workshop?

En plads på workshoppen koster normalt 3000 plus moms pr. person, som inkluderer:

  • 5 timer med vekslen mellem undervisning, idégenerering og sparring med de andre deltagere og hands-on-skrivearbejde under vejledning
  • en workbook og tjeklister, du kan bruge mange gange efterfølgende
  • 1/2 times efterfølgende rådgivning
  • te, kaffe, frugt, snacks og en frokostsandwich på dagen

Hvor og hvordan foregår det?

De fleste workshops foregår på Rådhusgade 100 i Odder, på bestemte datoer, som bliver meldt ud her på siden og på Nielsens Bureau Facebook-side, når de ligger klar.

Der er max tre andre deltagere på workshoppen ud over dig, så der er god tid til at jeg kan vejlede og svare på spørgsmål fra hver enkelt af jer.

Du medbringer din egen computer, så du kan arbejde som du er vant til.

Er du i tvivl om denne workshop er det rigtige for dig, så ring eller skriv endelig på tlf 2621 8728 eller anette@nielsensbureau.dk, før du tilmelder dig.

5 gode grunde til at have både blogindlæg og salgstekster på din hjemmeside

I dine blogindlæg er du ikke først og fremmest sælgeren, men mere konsulent, rådgiver og ekspert på dit fagområde; det gør det mere sandsynligt at andre vil linke til dit blogindlæg fra en hjemmeside eller dele linket på sociale medier.

# 2. En blog giver større værdi for dine følgere

Blogindlæg er videndeling, der giver værdi for dine følgere, når du deler dem på sociale medier – hvis du kun deler salgssider, kan det hurtigt blive opfattet som spam.

# 3. Det er nemt at føje uendeligt meget indhold til din blog

Hvis du skal tilføje en ny salgsside på din hjemmeside, skal du have et nyt produkt eller ydelse at skrive om; det eneste du skal bruge for at skrive et nyt blogindlæg er en ny ide eller vinkel på noget, du allerede har i hovedet

# 4. Blogindlæg giver pote på Google

Google foretrækker lange, grundige og informative tekster frem for korte og hurtige, og de er oftest nemmere at skrive som blogindlæg end som salgssider.

# 5. Blogindlæg giver dig kontakt til flere kundeemner via Google

Salgstekster på hjemmesiden er mest til dem, der (næsten) har besluttet sig for at købe – blogindlæg ”fanger” folk på et tidligere trin i kunderejsen, så de lærer dit navn at kende allerede når de søger information.


Få 15 minutters gratis mini-rådgivning

Har du brug for hjælp til at komme godt i gang med din SEO-strategi, til at få løst noget der driller, eller til hvordan du redigerer jeres hjemmeside?

De første 15 minutters rådgivning, der får dig (et lille skridt) videre, får du “på huset” her hos mig.

Send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk eller en sms på 2621 8728, så finder vi et tidspunkt at snakke sammen.

Kontakt - gratis rådgivning om SEO de første 15 minutter