Sådan indstiller du dine undersiders URL, så de bidrager til SEO (Teknisk SEO #3)

En forudsætning for at lave god SEO er at du får Google til at forstå hvad dine undersider (og hele din hjemmeside) handler om. Derfor skal du bruge (søge-)ord i adressen (URLen) på dine undersider.

For at du kan det, skal du sørge for at din hjemmeside er indstillet til, at URLer faktisk vises som ord. URLerne må ikke bestå (udelukkende) af tal og tegn.

Ligesom denne underside til min hjemmeside, som du læser på lige nu, har adressen (URLen) www.nielsensbureau.dk/teknisk-seo-undersiders-url-adresse/ og ikke www.nielsensbureau.dk/?p=5710.

Ud over dette helt grundlæggende tekniske, er er et par andre ting, du skal være opmærksom på, når du skal sørge for at dine URLer er SEO-venlige.

Læs mere

Søgeord i domænet betyder intet for SEO – søgeord i url’er gør

Det har i årevis været en af de mere sejlivede myter inden for SEO, at det er vigtigt for SEO at man har søgeord i domænenavnet. Dvs. hvis du fx sælger coaching, så skulle du gå efter domænenavne som www.coaching.dk, www.coaching-aarhus.dk, osv.

Det passede engang, men det gør det ikke mere. Søgeord i domænenavnet er, om ikke ligegyldigt, så i alt fald noget der betyder ganske forsvindende lidt. Google ser meget, meget mere på, hvad der rent faktisk står på din hjemmeside i sidetitlerne, overskrifterne, og selve teksten – og på hvad du ellers har af indhold.

Dermed ikke være sagt at det ikke er klogt at vælge et domænenavn, der tydeligt fortæller folk, hvad du laver – du skal bare ikke gøre det af hensyn til SEO.

Det der til gengæld betyder meget, at du har søgeordene for hver enkelt underside med i adressen på den underside – sidens URL.

Læs mere