SEO-titel, sidetitel, metatitel, korttitel og bare titel – hvad er hvad (i WordPress)?

questions gule 300x249 1 e1574253012807

Din sidetitel – det der i Yoast SEO (til WordPress) hedder “SEO-titel” – er et af de vigtigste elementer i din SEO-arbejde overhovedet.

Den kan optræde under forskellige navne; jeg (og mange andre inden for SEO) kalder den altså “sidetitel” (på engelsk “page title”) – og samtidig er der mange andre ting, især i WordPress, der kaldes noget med “titel”.

Så hvis du ikke beskæftiger dig med SEO, WordPress, Yoast osv jævnligt, kan det være noget af en jungle at finde rundt i, hvad der menes.

Derfor vil jeg prøve at rede trådene lidt ud her – for det er vigtigt at have styr på den rigtige titel (sidetitlen), når du vil gøre dig godt på Google.

Læs mere

Sådan indstiller du dine undersiders URL, så de bidrager til SEO (Teknisk SEO #3)

En forudsætning for at lave god SEO er at du får Google til at forstå hvad dine undersider (og hele din hjemmeside) handler om. Derfor skal du bruge (søge-)ord i adressen (URLen) på dine undersider.

For at du kan det, skal du sørge for at din hjemmeside er indstillet til, at URLer faktisk vises som ord. URLerne må ikke bestå (udelukkende) af tal og tegn.

Ligesom denne underside til min hjemmeside, som du læser på lige nu, har adressen (URLen) www.nielsensbureau.dk/teknisk-seo-undersiders-url-adresse/ og ikke www.nielsensbureau.dk/?p=5710.

Ud over dette helt grundlæggende tekniske, er er et par andre ting, du skal være opmærksom på, når du skal sørge for at dine URLer er SEO-venlige.

Læs mere

WordPress SEO (nu Yoast SEO): hjælp til søgemaskineoptimering af din WordPress hjemmeside

Opdatering oktober 2022: Teksten er redigeret med nyere betegnelser m.m., men billederne i indlægget er fra en ældre udgave af Yoast SEO, så enkelte detaljer ser anderledes ud nu. Grundlæggende er det dog det samme.


Når du skal lave søgemaskineoptimering ordentligt er der ingen rigtig nemme genveje – men du kan i alt fald få hjælp til overblikket, hvis du har en hjemmeside der er lavet i WordPress. Hjælpen kommer i form af et SEO-plug-in.

Der findes flere forskellige, men til begyndere anbefaler jeg det, der hedder Yoast SEO (tidl. WordPress SEO). (Hvis du er lidt mere erfaren, er RankMath godt).

Yoast SEO kan mange ting, men jeg elsker det personlig allermest for det overblik, man får på listerne over sider og indlæg.

Som du måske allerede ved, er et grundlæggende princip i organisk SEO at du laver sider og blogindlæg, der er meget specifikt målrettet til et bestemt, afgrænset emne.

Det vil sige hvis et af de ord, du gerne vil findes på på Google, er “røde laksko”, så er det vigtigt at du på din hjemmeside har en underside (eller et blogindlæg) der handler (rigtig meget og grundigt) om netop røde laksko. Du skal med forskellige midler viser Google at siden handler om netop dette, og er en god kilde til viden om røde laksko.

Læs mere

SEO på blogindlæg – brug kategorier og tags i WordPress

Kategorier og tags er to forskellige måder at holde styr på dine blogindlæg i WordPress. Begge er en form for emneinddeling, men de skal bruges forskelligt.

De kan gavne din SEO, men du skal ikke først og fremmest tænke på Google, når du vælger kategori og tags til et indlæg.

Læs mere

Sådan optimerer du din WordPress-blog til søgemaskinerne

Hvis du gerne vil have din wordpress-blog fundet på søgemaskinerne, kan du gøre flere ting. Det allervigtigste er dog at SKRIVE, SKRIVE, og SKRIVE– og at skrive overskrifter og tekster, der indeholder de søgeord, du gerne vil have bloggen fundet på.

Læs mere