Det er vigtigt af flere forskellige grunde at have originale og godt skrevne tekster på sin hjemmeside:
For det første sælger det bedre.
For det andet lægger søgemaskinerne vægt på, at den samme tekst ikke findes på flere forskellige steder på nettet.
For det tredje er det faktisk ulovligt at kopiere andres tekster og bruge som sine egne.
Der findes desværre (dovne) mennesker, der bare kopierer fra andre og er enten ligeglade med eller uvidende om, at de gør noget ulovligt.
Heldigvis kan du meget nemt tjekke, om de hjemmeside-tekster du har brugt mange timer på at skrive, er blevet udnyttet af andre:
- find den side på din hjemmeside, hvor teksten du vil tjekke står på
- kopiér adressen (helt øverst i browseren, den linje der starter med http: // og/eller www.)
- kopiér adressen ind i feltet på denne side: www.copyscape.com og ser om den finder noget
- kig listen med resultater igennem og se, om der er noget der kan være stjålet fra dig
Den kan godt finde noget, der ikke er grund til bekymring over: jeg får for eksempel altid nogle resultater, der skyldes at jeg bruger en standardformulering om tilmelding til nyhedsmail, som hedder “Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *”. (Du kan se hvordan det ser ud her).
Hvis du nu finder noget, der er stjålet fra dig, så skal du kontakte dem, der har kopieret din tekst. Lad være med at være alt for sur i første omgang – det KAN være, det er et helt nystartet firma, der har gjort det af uvidenhed.
Alligevel skal du gøre dem (venligt, men bestemt) opmærksom på, at de ikke må bruge dine tekster, og at de skal tage dem af deres hjemmeside. Vil de ikke det, må du overveje om du skal kontakte en advokat og få nedlagt fogedforbud.
Du kan også simpelthen spørge dem, hvorfor deres tekster er identiske med dine.
Jeg fandt selv for nogle år siden frem til en hjemmeside for et andet bureau, der havde kopieret rigtig mange af mine produkttekster direkte – og deres hjemmeside virkede sådan lidt “underlig”.
Så jeg skrev en mail til dem, hvor jeg spurgte hvorfor – og fik hurtigt et venligt svar tilbage om, at det var en ny udgave af deres hjemmeside, der ikke var lanceret endnu, og de brugte bare mine tekster som “pladsholder” til de fik skrevet deres egne.
Skal man tro på den?
Måske løj de og ville have stjålet mine hjemmesidetekster – eller i alt fald ladet sig inspirere lige lovlig meget 😀 Måske var de ærlige nok.
Det er sådan set ligegyldigt. Resultatet var under alle omstændigheder, at de måtte i gang med at skrive deres egne tekster til hjemmesiden.
Få 15 minutters gratis rådgivning
Har du brug for hjælp til SEO, tekster og blogindlæg eller redigering af din hjemmeside, men ved ikke hvor meget?
De første 15 minutters rådgivning får du altid uden beregning, så du ikke køber noget, du egentlig ikke har brug for.
Du kan bestille din rådgivning via kalenderen her →
Er der ingen tider der passer, så send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk eller en sms på 2621 8728.
SEO-tekstforfatter, content writer, webredaktør og indehaver af Nielsens Bureau. Har arbejdet med SEO, hjemmesidetekster og redigering af hjemmesider siden 2001.
Elsker især at skrive, holde kurser og rådgive om SEO og beslægtede emner for at hjælpe mindre virksomheder godt videre med deres online markedsføring og synlighed på Google.
Email: anette@nielsensbureau.dk
Telefon og Whatsapp: +45 2621 8728
Tak for tippet. Søgte og fandt copycats… det er ikke så rart!
Jeg er helt med på, at man kan lade sig inspirere. Men direkte at kopiere en tekst uden kildeangivelse, det er frækt!
Kh Cammilla