Sådan får du SLL (“hængelås”, https) på din hjemmeside (Teknisk SEO #8)

SSL er en af de tekniske ting, der kan gøre, at du ikke får nok ud af dit SEO-arbejde, og komkurrenterne overhaler dig. Hvis du altså IKKE har det.

SSL (“Secure Sockets Layer”) er en teknologi der sikrer, at data der sendes via din hjemmeside ikke kan opsnappes af hackere og andre. .

Disse data kan fx være oplysninger, dine besøgende afgiver i en kontaktformular eller i forbindelse med køb på en webshop.

Det betyder meget for både Googles vurdering af hjemmesiden og for folks ”tryghed” ved hjemmesiden og firmaet bag, at man har denne tilkendegivelse af, at sikkerheden er i orden.

Også selvom det ret beset ikke betyder det store, hvis du ikke har hverken betaling eller formularer man kan indsende noget fra.

Når du har SSL på, og det er helt korrekt implementeret, får du en lille “hængelås” ud for dine adresser:

Du kan nemt se om din hjemmeside kører med SSL: du skal bare kigge i adresselinjen, om der står https:// foran dit domænenavn (i stedet for http:// – det er s’et, der gør forskellen). Måske skal du lige klikke i den med musen for at kunne se om der står https eller http.

Du kan selvfølgelig også kigge efter den lille hængelås – men vær obs på at du godt kan have SSL på og i stedet have en lille cirkel med et i (der ofte betyder at der er SSL på hjemmesiden, men et billede eller andet af indholdet mangler at blive sat til https).

Sådan får du SSL på hjemmesiden

Du skal måske have hjælp fra dit webhotel, men ellers er det ikke så svært. Du skal:

  • bruge et SSL certifikat, som du typisk kan få via dit webhotel. Nogle har dem indbygget fra start. Der er flere forskellige niveuaer af kryptering/sikkerhed, så snak med dem om hvad du har brug for. En hjemmeside uden betalingsmuligheder osv kan fint nøjes med et gratis Let’s encrypt-certifikat.
  • have aktiveret SSL på hjemmesiden, når certifikatet er på
  • sørge for at alle links og adresser med http bliver stillet videre til https

Det er faktisk ikke så besværligt som det lyder – dit webhotel burde kunne hjælpe dig med det. Nogle webhoteller har endda SSL installeret fra starten.

Hvis du installerer certifikatet på en hjemmeside der kører over http, er det vigtigt at sørge for at alle adresser med http stiller videre til tilsvarende adresser med https – ellers vil det være duplicate content i Googles øjne.

Få SSL på en WordPress hjemmeside

I WordPress kan du bruge pluginnet Really Simple SSL til både at aktivere dit certifikat og sørge for både viderestilling og ændring af links. Det virker helt fint – men tag for en sikkerheds skyld en backup af hele hjemmesiden, før du kører det.

Når du har kørt Really Simple SSL, skal du lige klikke lidt rundt på din hjemmeside og se, om du har hængelåsen på alle sider, eller der måske er nogle steder, du har fået det lille i med cirkel omkring.

Det lille cirkel-i betyder at der er noget der mangler at blive sat til at køre over https – måske et billede eller et link i en tilmeldingsformular. Hvis du finder det og får det rettet, skulle hængelåsen gerne komme.

Det er brugerens data, der sikres – ikke selve din hjemmeside

SSL sikrer kun de data der overføres mellem dine besøgendes computer og hjemmesiden. Det sikrer altså IKKE din hjemmeside mod hackerangreb og lignende – det skal du bruge noget helt andet til (og det er en helt anden historie, som ikke skal fortælles her).


Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af det:


Du kan finde Nielsens Bureau her: