Din hjemmeside som helhed skal indekseres af Google, for at det nytter noget at lave SEO på den.
Men der er næsten helt sikkert nogle af dine undersider, du IKKE vil have Google til at finde og vise i søgeresultater. Derfor skal du lukke de undersider af for Google – dvs. bede Google om ikke at indeksere dem.
Sider der ikke skal dukke op i Googles søgeresultater er fx
- sider der går igen på de fleste hjemmesider og ikke er del af din markedsføring, fx handelsbetingelser og andre vilkår, cookie-information, persondatapolitik, sider med kontaktformular osv.
- arkiv-sider og lignende fra en blog, fordi de kan være skyld i duplicate content
- andet “tyndt” indhold, som fx sider der hører til bestillingsflow eller nyhedsbrevstilmelding
- Sådan finder du ud af om du har undersider der bør lukkes af for Google
- Sådan lukker du enkelte sider af for Google med dit SEO-plugin i WordPress
- Indstillinger på den enkelte underside via dit SEO-plugin
- Luk alle sider af bestemt typer af for Google
- Sørg for at vedhæftningssider fra WordPress ikke indekseres af Google
- Luk Google ude fra Arkiv-sider fra WordPress
- I tvivl om Google finder de rigtige sider?
- Hvornår skal du ikke lukke undersider af for Google
Sådan finder du ud af om du har undersider der bør lukkes af for Google
Du finder nemmest ud af, om du har sider der bør lukkes af for Google ved at lave en sitesøgning i Google på: site:ditdomæne.dk.
Hvis du har mange søgeresultater, så det bliver uoverskueligt at kigge dem igennem, kan du begrænse din søgning, fx “site:ditdomæne.dk tilmelding” eller “site:ditdomæne.dk arkiv” – så ser du kun de søgeresultater fra din hjemmeside, der indeholder ordet tilmelding eller arkiv.
Sådan lukker du enkelte sider af for Google med dit SEO-plugin i WordPress
I WordPress er det nemmeste at bruge dit SEO-plugin til det (hvad enten du har Yoast eller Rank Math). Eksemplerne her tager udgangspunkt i Yoast, men du kan finde de samme muligheder i RankMath.
Indstillinger på den enkelte underside via dit SEO-plugin
På de enkelte sider og indlæg kan du, inde hvor du redigerer, finde en indstilling til at lukke netop denne underside af for Google, ved at indstille den til “noindex” (forudsat at du har installeret et plugin til SEO).
Det er denne funktion, du bør bruge på alle de almindelige sider, der ikke skal dukke op i Googles søgeresultater, men som du heller ikke bare kan slette eller sætte som kladder. For eksempel “Tak for dit køb”, “Du er nu afmeldt” og lignende.
I Yoast finder du den ved at gå ind på siden for at redigere den, rulle ned til Yoast-afsnittet , og vælge fanebladet “Avanceret”:
Luk alle sider af bestemt typer af for Google
Under indstillinger kan du vælge at bestemte typer af sider skal lukkes af med “noindex”; nemlig de forskellige typer sider, som WordPress automatisk genererer. Det er altså ikke de normale udersider, som du selv opretter og lægger tekst og billeder ind i.
Det er undersider, du måske slet ikke vidste fandtes på din hjemmeside, eller bare ikke har tænkt over er der – og som du måske derfor heller ikke lige har tænkt over, at Google kan finde og vise frem i søgeresultaterne.
Du bør som regel sørge for at indstille disse typer sider til ikke at blive fundet:
- Vedhæftningssider for billeder og andre filer
- Arkiv-sider for tags og kategorier for blogindlæg
- Forfatterarkiv-sider
Sørg for at vedhæftningssider fra WordPress ikke indekseres af Google
Du bør også normalt sørge for at de såkaldte vedhæftningssider (fx med billeder) , som WordPress genererer, stiller videre til selve filen – se skærmbilledet herunder:
Med mindre du bruger dem bevidst, er vedhæftningssiderne næsten helt tomme sider hvor der kun er en overskrift og et billede eller link til en fil, og det er i høj grad tyndt indhold i Googles øjne.
Herunder ser du et eksempel på en vedhæftningsside for et billede, der ikke optimeret på nogen måde – dvs. billedet er hurtigt lagt ind via en almindelig side i WordPress, på min WordPress demo-hjemmeside, og så er der ikke tænkt mere over det.
Men bagved har WordPress i al hemmelighed lavet en næsten helt “almindelig” underside på hjemmesiden – en side, som KUN indeholder en overskrift (billedets filnavn) og billedet.
Der er intet link til denne side i menuen, der er ingen tekst tilknyttet billedet, overskriften er fuldstændig intetsigende, og det er i det hele taget en side der er stik modsat af hvad Google sætter pris på og “belønner”:
Luk Google ude fra Arkiv-sider fra WordPress
WordPress blog-funktion laver en masse såkaldte Arkiv-sider, dvs. sider der præsenterer en række af blogindlæg. Selve din Blog-side (indlægsside) er den helt overordnede, men der findes også sider der viser alle blogindlæg i en bestemt kategori, alle indlæg med et bestemt tag, og alle indlæg af en bestemt forfatter.
Så hver eneste gang du bruger et nyt tag på et blogindlæg i WordPress, genererer WordPress en arkiv-side for lige netop dette tag.
Det giver en hel masse sider med indhold, der går igen på mange af siderne, og det er rigtig usmart over for Google. Derfor bør du som regel lukke disse sider af for Google, også selvom du skriver en tekst til at beskrive kategorien, og laver din egen SEO-venlige sidetitel osv.
Se et eksempel på en helt “rå” arkiv-side genereret af WordPress her (ny fane)
Se et eksempel på en arkiv-side med lille beskrivelse og tilrettet sidetitel på denne blog her (ny fane)
På skærmbilledet herunder kan du se hvor du finder indstilingerne i Yoast pluginnet. Under fanen Taksonomier finder du indstillingerne for kategorier og tags; under fanen Arkiver finder du indstillinger for forfatterarkiver og datoarkiver.
Brug af .htaccess eller robots.txt
Jeg vil ikke råde dig til at begynde at rode med filerne .htaccess eller robots.txt for at lukke undersider af for Google, med mindre du er udvikler. De er noget mere langhårede end metoderne ovenfor; desuden er de ikke den mest korrekte eller pålidelige måde at gøre det på normalt.
I tvivl om Google finder de rigtige sider?
En SEO-tilstandsrapport giver dig svar – også på mange andre både tekniske og indholdsmæssige ting, der kan have betydning for DIN hjemmesides SEO 👇
Hvornår skal du ikke lukke undersider af for Google
Det giver kun rigtig mening af lukke undersider af for Google i to tilfælde:
- hvis det er sider der SKAL være på din hjemmeside (fx pga et checkout-eller tilmeldingsflow, juridiske årsager eller andet) , men bare ikke skal vise sig i søgeresultater eller “tælle” med i, hvordan Google vurderer din hjemmesides indhold
- Når du er ved at udvikle en ny hjemmeside, og er nødt til at have ufærdige sider online for at kunne udvikle på den
Du skal derimod ikke bruge noindex-metoden til at lukke sider af, der:
- indeholder private/fortrolige oplysninger (her bør du sætte kodeord på den enkelte side i stedet)
- er i gang med at blive skrevet færdig, eller skal udgives på et senere tidspunkt (her bør du bare lade dem ligge som kladde, indtil de skal udgives)
- er forældede og derfor ikke skal være på hjemmesiden mere (her bør du enten opdatere og “forynge” siderne eller helt pille dem af internettet ved at slette dem eller sætte dem til Kladde; husk at sætte viderestilling op, hvis du fjerner sider, og ikke vil have folk ender på 404-fejlsiden)
- slet ikke skal være på hjemmesiden (fx har mange wordpress-brugere et indlæg, der hedder “Hej Verden” og en side, der hedder “Testside” – de er bare en slags skabeloner der følger med en ny WordPress-installation, og de skal helt slettes fra hjemmesiden)
HVis du er i tvivl om du har noget liggende, der bør slettes eller skjules, så kan du undersøge det ved at lave en site-søgning på Google (site:ditdomæne.dk) – her kan du se, om der fx ligger et “Hej verden!”-indlæg eller andet, resten af verden ikke skal se 🙂
Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af det:
Læs flere indlæg om teknisk SEO
Dette indlæg er del af en serie om teknisk SEO. Indlæg i serien indtil videre er:
- Sådan sørger du for at din hjemmeside er mobilvenlig
- Sådan indstiller du dine undersiders URL, så de bidrager til SEO
- Sådan sikrer du at Google faktisk indekserer din hjemmeside
- Du skal sørge for at Google ikke indekserer uvigtige sider
- Sådan “fodrer” du Google med et opdateret XML-sitemap
- Sådan får du SLL (“hængelås”, https) på din hjemmeside
Få en gratis mini-rådgivning
Har du brug for hjælp til at komme godt i gang med din SEO-strategi, til at få løst noget der driller, eller til hvordan du redigerer jeres hjemmeside?
De første 15 minutters rådgivning, der får dig et skridt videre, får du “på huset” her hos mig.
Send mig en mail på anette@nielsensbureau.dk eller en sms på 2621 8728, så finder vi et tidspunkt at snakke sammen.
Du kan finde Nielsens Bureau her:
SEO-tekstforfatter, content writer, webredaktør og indehaver af Nielsens Bureau. Har arbejdet med SEO, online tekst og redigering af hjemmesider siden 2001.
Elsker især at skrive blogindlæg og e-bøger om SEO og beslægtede emner for at hjælpe begyndere i online markedsføring godt videre.
Send mig en mail eller læg en kommentar på bloggen, hvis du har et stort eller lille spørgsmål om SEO, du gerne vil have forklaret – så svarer jeg så godt jeg kan 🙂