Sådan kan du lukke undersider af for Google (Teknisk SEO #5)

Din hjemmeside som helhed skal indekseres af Google, for at det nytter noget at lave SEO på den.

Men der er næsten helt sikkert nogle af dine undersider, du IKKE vil have Google til at finde og vise i søgeresultater. Derfor skal du lukke de undersider af for Google – dvs. bede Google om ikke at indeksere dem.

Sider der ikke skal dukke op i Googles søgeresultater er fx

  • sider der går igen på de fleste hjemmesider og ikke er del af din markedsføring, fx handelsbetingelser og andre vilkår, cookie-information, persondatapolitik, sider med kontaktformular osv.
  • arkiv-sider og lignende fra en blog, fordi de kan være skyld i duplicate content
  • andet “tyndt” indhold, som fx sider der hører til bestillingsflow eller nyhedsbrevstilmelding

Læs mere

Sådan sørger du for at din hjemmeside er mobilvenlig (Teknisk SEO #1)

Google er gået over til såkaldt mobile-first indeksering, hvilket vil sige at den først og fremmest kigger på mobilversionen af dine sider for at se, om de skal vurderes som bedre end konkurrenternes, og dermed vises højere oppe i søgeresultaterne.

Derfor SKAL din hjemmeside være mobilvenlig, hvis du vil have den fundet på Google. Ellers kan du lave nok så meget SEO på dit indhold, og vil alligevel blive overhalet af konkurrenterne.

Vær opmærksom på, at “mobilvenlig” i Googles øjne ikke er det samme som at den “ser godt ud” på telefonen. Det handler mere om brugervenlighed; at hjemmesiden er nem og hurtig at bruge, selvom den ses på en lille skærm.

“Mobilvenlig” er heller ikke helt det samme som at hjemmesiden er responsiv, dvs. at layoutet tilpasser sig forskellige størrelser skærme. Men den skal være responsiv for at kunne være mobilvenlig – så hvis du har en hjemmeside med et gammelt ikke-responsivt layout, er det på tide at skifte til et mere moderne.

Læs mere

Det gælder ikke om at blive nummer 1 på Google

“Vi vil ligge nummer 1 på Google” – sådan tænker nogle at formålet med søgemaskineoptimering må være. De tager fejl!

Det er ikke et mål i sig selv at ligge nummer 1. Målet med at lave søgemaskineoptimering er meget sjældent bare at få sit link vist frem på Google. Målet vil stort set altid være først at få folk til at klikke sig ind på hjemmesiden, og i sidste ende blive konverteret til nye kunder, nye medlemmer, eller hvad der nu skaber omsætning i jeres “butik”.

“At ligge nummer 1” på Google kan måske hjælpe jer til en større omsætning – men det er ikke et mål i sig selv, det kan højst være et delmål.

Læs mere

Synlig på Google – gør det i den rigtige rækkefølge

Er du egentlig klar over, hvor lidt almindelige søgeresultater fylder på Google nu om dage – især hvis man laver en lokal søgning? Dvs. hvis man søger på søgeord (branche) + stednavn – her har jeg  f.eks.  søgt på “psykolog århus c”:

 

På billedet her er det i røde rammer Adwords-annoncer, det i grønne rammer er almindelige Google-resultater, som opnås vha. SEO, og det i gule rammer er fortegnelser fra Googles register over lokale virksomheder, som du nu om dage finder via Google My Business.

Læs mere

Google Business Profile – få vist dit firma frem på Google Maps og på søgesider

Google Business er en tjeneste, hvor du går ind og opretter en (lokal) profil for din virksomhed. Når du har gjort det, kan dit firma blive vist på Google Maps og med et kort i siden af Googles søgesider.

Google Business profilen har tidligere heddet Google Places og Google My Business.

Det koster gratis, og det kan hjælpe dig til at blive fundet mere på Google – så sørg endelig for at oprette dit firma på Google Places.

Også hvis din virksomhed ikke er en fysisk forretning, og du kun betjener dine kunder via telefon og online eller ude hos dem.

Læs mere

Søgeordsresearch og prioritering – del 2 af serien Få overblik over jeres online markedsføring

Lav en plan for søgeord på hjemmesiden og søgeordsresearch

Start med søgeordsresearch

Hvilke søgeord bruger jeres typiske kunde på Google? Det er værd at gøre noget ud af din søgeordsresearch, for det kan være, kunderne søger med nogle helt andre ord, end dem, I selv bruger. Du kan i et andet indlæg læse mere om en god metode til søgeordsresearch: Find de bedste søgeord til jeres Adwords og SEO. Skal det gå hurtigere, kan du med fordel bruge Googles søgeordsværktøj, som også fortæller dig, hvilket ord der søges mest på.

Læs mere

Ændringer i Google maj 2013 – og “nye” SEO-anbefalinger

Søgeordsresearch skal være i orden, før du kan lave rigtig god SEo og Ads på Google

Google har endnu en gang lanceret ændringer i den måde, den regner ud hvilke hjemmesider der skal ligge højest i søgeresultatet.
Ændringen denne gang kaldes Penguin 2.0.

Men du skal ikke blive forskrækket over det; der er nemlig faktisk ikke ret meget nyt i forhold til de seneste SEO-anbefalinger om,  at SEO nu om dage skal handle om godt, relevant og værdifuldt indhold, strategisk rigtigt indhold (og søgeord), samt om at lægge det på løbende.

Læs mere

Søgemaskineoptimering er blevet sværere, men mindre teknisk

Dette er et gammelt indlæg, udgivet i anledning af Nielsens Bureaus 10 års jubilæum i 2012, hvor jeg kiggede tilbage på, hvor meget hjemmesider og online markedsføring har forandret sig siden 2002. Hovedpointen om at være obs på at din SEO-viden er uptodate gælder dog stadigvæk.

Når man nu om dage taler om at kunne findes på søgemaskinerne – i flertal – er det primært Google, man mener. Det er i praksis næsten den eneste der bruges i Danmark, selvom Bing har en lille del af søgemarkedet.

Sådan var det ikke i 2002: Google fandtes og var kraftigt på vej frem, men der var mange andre “søgemaskiner” man skulle tage højde for. Til gengæld var det meget nemmere at komme til tops på dem.

Læs mere

Det allervigtigste inden for søgemaskineoptimering i 2012 (og i 2021)

Opdatering 1. december 2020

Under oprydning i gamle blogindlæg faldt jeg over dette her, og tænkte det umuligt – 9 år gammelt – kunne være relevant i 2020 (snart 2021). Men – der er faktisk ikke så meget nyt under solen!

Det der er sket er at der bare er kommet flere og flere (gode) hjemmesider, og derfor er det kun blevet endnu vigtigere at følge rådene herunder.

Det at lave godt indhold, der passer til ens målgruppes behov, er en afgørende forudsætning for at klare sig godt på Google i 2021. Andre forudsætninger er af mere teknisk art, og de er også vigtige.

Du kan læse mere om de tekniske forudsætninger for at din hjemmeside bliver fundet (og bedømt som god) af Google i 2021 i denne serie af blogindlæg (som udgives løbende og ikke i nummerrækkefølge):

Teknisk SEO: Sådan sørger du for din hjemmeside er teknisk klar til SEO


Det oprindelige blogindlæg fra 2011:

Her efter nytår er der efterhånden kommet mange artikler om “søgemaskineoptimering i 2012” og alt-muligt-andet-i-2012. En af de gode, jeg har læst, handler om “Hvordan man bygger en god hjemmeside i 2012”.

Læs mere